Antenneforeningen er meget opmærksom på problemstillingen imellem YouSee og Discovery Networks. Vi har forsøgt at påvirke vores kontakt-personer hos YouSee samt vores kontakter via ERFA-grupper i de andre foreninger (fx https://www.tuknet.dk/). Bestyrelsen er helt på med på, at situationen er uholdbar – specielt i det værste scenarie, hvor kanalerne fra Discovery Networks bliver helt utilgængelige for vores medlemmer. Det er dog en konflikt, der rækker langt ud over, hvad Juelsminde Antenneforening er i stand til at påvirke eksplicit, men vi gør som sagt, hvad vi kan igennem ERFA-grupper og FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), hvor talerøret er noget større.

Der er heldigvis håb forude. Se link allernederst i dette indlæg. Vi forventer og tror på, at YouSee og Discovery Networks lander en god aftale, som ikke lader deres kunder i stikken. Vi forventer ligeledes at aftalen er på plads inden 10. december, således at Juelsminde Antenneforenings medlemmer har mulighed for opsige eller tilpasse deres abonnement i forhold til deres behov for kanaler. Vi opfordrer derfor vores medlemmer til at have is i maven indtil ovennævnte dato, som er sidste frist for ændringer eller opsigelse af abonnement.

Vi beklager selvfølgelig situationen ligesom alle andre antenneforeninger i Danmark, mem vi har tillid til, at der findes en aftale.

Bestyrelsen er i øvrigt hele tiden i dialog med andre udbydere (fx Stofa) i forhold til at skifte udbyder.

Vh
Juelsminde Antenneforening

https://www.bt.dk/forbrug/tv-krigen-koger-nyt-haab-for-yousee-kunder