YouSee har flere nyheder undervejs, som du får glæde af som medlem af Juelsminde Antenneforening. Se mere herunder.

Ny gaming tv-kanal lanceret
Der er godt nyt til alle jeres medlemmer/beboere, der er vild med eSport og online gaming. Vi har netop lanceret tv-kanalen eSportsTV, hvor man kan se de førende eSport-stjerner og de professionelle eSport-ligaer og mesterskaber som ESLOne, Intel® Extreme Masters, ESL Pro League og DreamHack. På kanalen kan du følge ét af verdens bedste Counter-Strike hold, det danske Astralis. eSportsTV er ikke kun for hardcore gamere – det er underholdning på højt plan. Kanalen er engelsksproget og viser indhold alle døgnets timer.

eSportsTV kan allerede nu vælges som en valgfri kanal eller som Ekstrakanal til 20 kr./md.

Nyt bredbånd med indbygget sikkerhed
Mange danske internetforbindelser er forsøgt hacket inden for det sidste år. Hver tredje dansker har været udsat for cyberkriminalitet1). Derfor er det mere og mere vigtigt, at du er beskyttet, når du er online, så du altid kan færdes trygt på nettet.

Derfor er de nye bredbåndspakker nu med indbygget sikkerhed. Vi giver dig nemlig fremover en sikkerhedspakke med, når man køber bredbånd. En undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov fra april 2017 viser at:

  • 84 % af danskerne er bekymrede for deres børns sikkerhed online.
  • Hver 5. familie har børn, der har mødt upassende indhold på nettet.
  • 59 % af danskerne har undladt at købe varer online pga. utryghed.
  • 89 % af danskerne er bekymrede for, at deres computer skal blive hacket.
  • 68 % af danskerne er bange for at blive hacket, når de bruger deres netbank.

Sikkerhed fremfor underholdning
Vigtigheden af at være beskyttet, når man færdes på internettet, betyder at underholdningen i vores bredbåndspakker erstattes med sikkerhed. C More og Film & Seriepakken er derfor ikke længere er en del af vores nye bredbåndspakker.

Alle hastigheder i de nye bredbåndspakker får inkluderet en YouSee Sikkerhedspakke. Med YouSee Sikkerhedspakken kan du bl.a.:

  • Beskytte børnene på nettet
  • Gå på netbank uden bekymringer
  • Få effektiv antivirus
  • Shoppe trygt og sikkert online
  • Der følger 3 licenser med.


Nye bredbåndspakker

Med de nye bredbåndspakker introduceres også nye hastigheder og samtidig justeres prisen på udvalgte hastigheder.

Eksisterende kunder beholder deres nuværende indhold som fx C More og der sker ingen ændring i deres pris.

Nu kan du høre Radio på YouSee Tv-boksen
Medlemmer/beboere med den nye YouSee Tv-boks kan nu høre radio via tv-boksen. Radioen findes under menupunktet ’Apps’ i tv-boksens hovedmenu. Her kan man også markere sine foretrukne radiostationer som favoritter, så man hurtigt kan afspille dem ved at trykke på Play-knappen. Når radioen spiller, går skærmen automatisk i sort efter et minut – og vækkes igen ved at trykke på en vilkårlig knap på fjernbetjeningen.

Hør radio uden tv’et er tændt
For nogle er det også muligt at høre radio uden tv’et er tændt. Bruger man eksterne højtalere – og ikke fjernsynets indbyggede højtalere – kan fjernsynet nemlig slukkes, og lyden afpilles direkte i højtalerne. Det er også nemt at skifte mellem favoritkanalerne ved at bruge programknapperne (p+/p-) – uden at tænde for tv’et. Man stopper radioen ved at slukke for tv-boksen. Du kan altid læse om de nyeste opdateringer og andre informationer om tv-boksen på yousee.dk.